unisportShop2017

Mariano afviser Catalonien

Den spanske region Catalonien skal forsøge at få samlet et slagkraftigt hold sammen til kampen mod Venezuela den 25. marts, men det har ikke været helt let. Det er lykkes holdet at få lokket Gerard Pique og Xavi med, mens flere klubber har afvist at lade deres spillere spille på holdet.

Træner Gerard Lopez har ligeledes kontaktet Real Madrids spansk-dominikanske angriber Mariano Lopez, men denne har valgt at takke nej til tilbuddet. Mariano har nemlig kun spillet 49 minutter i 2019, og han vil ikke risikere endnu en skade, der kan hindre hans muligheder for at imponere Zidane i den resterende del af sæsonen. En anden faktor, der kan have spillet ind i Marianos beslutning er holdningen fra Real Madrids fans, der sandsynligvis ikke ville have sat pris på deltagelsen.

Mariano er født i Catalonien og har spillet for Badalona, Premia de Mar og Espanyol i ungdomsårene, før han tog til Real Madrid i 2011.

Paul Pogba: Real Madrid er en drømmeklub for alle

Real logo 241118

Paul Pogba er i øjeblikket indlogeret med det franske landshold i Clairefontaine og her fik han lejlighed til at tale med fransk presse.

Et af emnerne var fremtiden og her kunne den franske midtbanespiller ikke lade være med at lægge et lille hint til Real Madrid om, at han kunne være en mulighed til sommer. Han sagde:

- Real Madrid er en drømmeklub for alle. Det er en af de største klubber i verden. Og så har de Zidane som træner, som alle gerne vil arbejde sammen med.

Paul Pogba slog dog samtidig fast, at han er glad for livet i Manchester, hvor han har kontrakt til 2021.